Det blev en VILD aften!!




 
Og jeg, som troede, at jeg kunne holde foredraget på et par timer.
 
Jeg sidder lige nu og skriver dette nyhedsbrev kl. 01:37 om natten ifølge uret på min PC. Kunne alligevel ikke sove af bare begejstring, for det har været en RIGTIG sjov aften.
 
Du skulle have været der. Jeg håber virkelig ikke, at du valgte denne chance fra for at se fodbold; for så har du vidst ikke rigtig fået prioriteterne på plads ;o)
 
Nå, som du læste i nyhedsbrevet i forgårs, så fik Marian fra Bliss Coaching og undertegnede sat et gratis foredrag op på Slettenhus i Humlebæk her til aften kl.19.

Trods det ultra korte varsel blev vi alligevel 18 - 20 personer. En lille lukket flok. ALLE, der havde tilmeldt sig dukkede op.
 
Jeg blev nødt til grundigt at forklare, hvorfor jeg gjorde dette her gratis: Og som jeg forklarede, så holdt jeg dette gratis foredrag om Effektiv Markedsføring for at netværke og mærke på første hånd, hvor skoen trykker.
 
Apropos hånd, så havde vi et antal håndsoprækninger, hvoraf jeg syntes, at specielt to var MEGET interessante.
 
Inden foredraget spurgte jeg, hvor mange der havde tænkt over, at der var et forhold mellem antallet af besøgende og antallet af kunder (konverteringsprocent) og at man rent faktisk kunne gå ind og ændre på denne procentsats? Der røg ca. 2,5 hånd i luften.
 
Senere på aftenen, efter at have gennemgået de forskellige faktorer, der giver kunder, spurgte jeg så igen: Nu meldte ca. 14 af de 20, at konvertering fra besøgende til kunde i virkeligheden var det vigtigste for dem eller, at det i hvert tilfælde var lige så vigtigt som søgeoptimering.
 
Viden flytter grænser.... og aldrig er de blevet flyttet så hurtigt som her til aften:

Næsten 6 gange flere i vores lille flok blev på under en time klar over, at de havde haft deres fokus et helt andet sted end der, hvor det VIRKELIG betyder noget.
 
(2-3 af de resterende var i gang med nye hjemmeside projekter og så er der jo ikke noget at sige til, at deres focus lå på at få flere besøgende.)
 
Jeg var ikke kommet langt i foredraget, før jeg fik trigget så mange af alle de ting, som de besøgende havde gået og tumlet med, at der kom en masse spørgsmål, specielt om, hvordan man nemmest fik gode links til at pege ind på ens hjemmeside.
 
Da vi have talt en del om dette kunne jeg fortsætte lidt og så kom den næste byge af spørgsmål.
 
Det var virkelig skønt at se, da det gik op for de besøgende, hvilket uudnyttet potentiale deres hjemmeside indeholdt, da jeg gik de forskellige faktorer igennem, der kunne ganges med hinanden for at levere bundlinieresultaterne for virksomheden.
 
Og sådan fortsatte hele aftenen.
 
Aldrig i mit liv har jeg set en flok mennesker være så koncentreret i så lang tid.
 
Som altid, når jeg holder foredrag, så udleverede jeg et tilbagemeldingsskema. Alle var meget positive, men et par af svarene fra tilbagemeldingerne forklarer måske bedst, hvad det var, du gik glip af:
 
Jeg fik rigtig meget ud af foredraget - god intro om søgeoptimering. Det var ærgeligt, at vi ikke havde tid nok (og det skriver hun efter at have været "til foredrag" i 4 timer). Jeg vil anbefale, at du deltager og stiller gode spørgsmål - man bliver meget klogere. Måske en opfølgning?
Jane Vestergaard, Legeakademiet.
 
Eller
 
Super - med konkrete fakta. Eks.: hvilken form for linking, der virker, hvad er en god CTR mm. God networking. Havde stor glæde af den lidt opskrift-agtige form. Jeg vil anbefale andre at prøve AdWords, SEO lidt af i forvejen inden foredraget, så man har en fornemmelse af, hvad det handler om.
Jeg synes, at foredraget har været super duper!! Et godt råd: fortæl ved start, hvad din motivation for at holde foredraget er. så man ikke sidder og undrer sig over "Hvorfor gør han mon det her gratis?" (Line var kommet 10 min. for sent til at have hørt det)
Line Eskerod - Hags, Gade & Co.
 
 
 
I forbindelse med afslutningen, noget over kl. 23, kom der igen en masse spørgsmål om, hvorfor jeg gjorde dette her gratis. Rigtig mange ville meget gerne have meget mere at vide (efter at de havde plukket af min viden i 4 timer og fået svar på alle de spørgsmål, vi kunne nå), så flere foreslog, næsten i kor, at jeg skulle oprette nogle workshops til 1.000 pr. deltager
 
De ville hellere end gerne betale dette beløb for at komme dybere i tingene. Så - ja, tiden for de gratis, lange foredrag er nok ved at være ovre. Folket har talt og de synes, at man skal betale for den viden, man får her. For det er den så rigeligt værd.
 
Og jeg lytter jo til folket, som du jo ved...
 
Hvis DU vil skrives op til mine første workshops, så send en e-mail til info@effektivmarkedsfoering.dk og skriv hhv. Workshop Jylland  og Workshop Sjælland i emnelinien.
 
Tilmeldingen er uforpligtende i første omgang og er hovedsagelig for, at DU kan reservere en plads til de første 2 workshops jeg holder hhv. i Jylland og på Sjælland.
 
Hvis du vil være sød ikke at stille for mange spørgsmål i mailen vil det være dejligt lige nu, da jeg lige pludselig er løbet ind i noget af et kapacitetsproblem her: 11 ud af 13 tilbagemeldingsskemaer var checket af med, at deltagerne gerne ville skrives op til Søgeoptimeringsrapporten - så jeg har nu travlt med at få skrevet den færdig og få PBS til at godkende min ansøgning om dankortbetaling her på hjemmesiden.
Efterskrift pr. 6. juli 2007 : Dette er nu sket...

For din succes på Internettet...
Christian Garrelts,
Effektiv Markedsføring

________________________________

Her er yderligere en tilbagemelding, som jeg fik pr. email

Hej Christian.
Tak for en rigtig god total-oplevelse, du og Marian havde skabt for os i går i Humlebæk.
At jeg måtte forlade seancen kl 21.10 var af private grunde - og havde intet med fodbold at gøre. Ærgeligt, dog nødvendigt.

Det var godt at være i en gruppe af meget forskellige mennesker, som havde meget tilfælles: begejstring og entusiasme, et drive om at ville noget.
Et bredt felt af viden og kompetence på vidt forskellige områder, og et fællesskab om at ville vide mere om aftenens emne.

Du, Christian, var rigtig god til at samle trådene netop ved at præcisere  de forskellige parametre, som har betydning for bundlinjen.
Jeg havde glæde af at få adskilt parametrene, og derved blive mere bevidst om hvornår jeg arbejder med hvad, og hvilke sammenhænge der er mellem parametrene og bundlinjen.

Det er helt fint at arbejde med søgemaskineoptimering, en forudsætning for overhovedet at blive set.
At blive set er hjerteskærende ligegyldigt, hvis ikke den som ser bliver tilstrækkelig nysgerrig, føler sig hjemme, finder det hun/han søger - og faktisk har tillid til og investerer i min ydelse.

Deltagernes fællesprojekt, på tværs af ydelser, bliver således at have focus på at skabe besøgende om til kunder, at "konvertere".

Endnu engang tak for en dejlig, givtig, lærerig aften.
Jeg ser frem til fremtidige møder og din rapport.

Hilsen fra en glad optimist.
Søren Lindgreen.
Alfa-Samtale: www.løsningsfokuseret.dk

 

www.Ship-Base.com
Slettenhus
 Slettenhus
Pause med masser af networking
 Pause med masser af networking
Udsigten over vandet
 Udsigten over vandet
Slettenhus
 Slettenhus

Adwords annoncer - Søgeordsoptimering - Meta Tags - Søgemaskineoptimering  

 

© iMARKETING 2008 Referencer    Handelsbetingelser  
 
Christian Garrelts
Jernbanegade 23B
DK-4000 Roskilde

CVR nr.: 20 28 03 95

Telefon +45 47 17 32 64
E-mail: info@imarketing.dk


 










  Sådan får du flere kunder!
  Lær hvordan du får flere af dine
  besøgende til at blive kunder.
  Gratis e-mail kursus
  www.autoresponder.dk


© iMARKETING