Jeg kan godt lide at tale i billeder. Det giver sådan en god indforstået mening med hvad man taler om.
Måske har en af dine børn et af disse labyrintspil liggende? Du ved, en af disse firkantede trækasser med en tynd, bevægelig træplade og med en labyrint af trælister ovenpå og med en masse huller, som man skal undgå at få kuglen til at falde ned i, alt imens man febrilsk prøver at manøvrere pladen med de 2 håndhjul.
Hvis man ikke kommer igennem forhindringerne så er det bare ærgerligt..... så har man tabt.
Logoet på min hjemmeside, www.EffektivMarkedsfoering.dk er et billede af sådan et labyrintspil og mange undrer sig over, hvad hulen det har med effektiv markedsføring på Internettet at gøre.
Det skal jeg fortælle dig:
Min opfattelse af den danske online markedsføring svarer desværre alt for tit til det der foregår, når man spiller labyrintspillet!
Surferen skal igennem så mange prøvelser for at nå deres mål: At købe det produkt du sælger på Internettet. (Om produktet er en fysisk vare, en konsulentydelse eller noget helt andet er ligegyldigt i denne sammenhæng.)
Jeg har lige prøvet vores eget labyrintspil… bare for at se, hvad det er for en størrelse: Der er 35 huller. Efter 3 forsøg var min kugle røget ned i hul 3 hver gang… og når jeg skulle prøve igen, så trillede den ikke engang af sig selv ud af kassen: Kassen måtte vendes og drejes og rystes indtil kuglen omsider kom ud.
Det er ikke et særligt opløftende billede, hvis man skal leve af at drive forretning på Internettet. Så mange forhindringer. Så mange muligheder for at falde i, og SÅ mange steder det kan gå galt.
”Hvorfor sammenligner jeg dette med labyrintspillet”, spørger du.
Fordi en lille fejl i DIT forsøg på at få en kunde til at handle SOM DU ØNSKER DET på din hjemmeside vil kunne få de samme fatale følger: Kuglen forsvinder ned i hullet… eller kunden, som du rent faktisk KUNNE have solgt til... forsvinder igen og kommer sikkert aldrig tilbage.
Og jeg taler ikke kun om uskyldige småfejl: Rigtig mange hjemmesider har regulære kratere, som stort set alle "kuglerne" plumper ned i. KLONK! Det værste af det hele er, at ejerne af hjemmesiderne tit ikke er klar over det.
For der er ikke nogen, der har fortalt dem det!
Og selv de, der godt kan se, at der er et problem, de er tit ikke selv i stand til finde ud af, hvad problemet(problemerne må jeg nok sige) er, så de lever med det år efter år: De har ingen anelse om, hvor mange penge de lader ligge på bordet, penge, der bliver betalt hos konkurenten i stedet.
Hvis dette er scenariet for, hvordan det er for de fleste hjemmesider, hvad er det så du skal gøre, for at få en markedsføring, der ikke blot virker; men som er super effektiv?
Ja, for at blive i mit billedlige sprog et øjeblik endnu, så er den perfekte markedsførings-løsning det, der svarer til retur-banen på en bowlingbane:
En regulær markedsføringsmaskine med mange motorer, som skyder det ene relevante kundeemne efter det andet lige ind i favnen på dig.
Når de er ankommet, har DU gjort alt for at fjerne de besøgendes betænkeligheder ved at ringe til dig eller hive kreditkortet op af lommen.
Banen er lige og uden forhindringer… ja, du polerer den jævnligt, blot for at kuglen kan komme lidt hurtigere frem...
Dette er det billede, som jeg ønsker du skal se for dig, det mål som du skal holde dig for øje.
At tankegangen fungerer er min egen hjemmeside, Effektiv Markedsføring et levende eksempel på. Jeg bliver gennemsnitligt kontaktet af 2-3 virksomheder hver dag som ønsker min hjælp til at de kan tjene flere penge på deres hjemmeside.... og det er vel at mærke på et tidspunkt, hvor Effektiv Markedsføring kun har været i luften i ca. 3 måneder.
Hvad er det så EGENTLIG, jeg har skrevet?
Det kan siges med eet eneste ord: KVALITET
Din kundes vej frem til dig og dine produkter skal ikke være brolagt med huller man falder ned i; men det MODSATTE: En velsmurt maskine, som er TOPTUNET til at levere kunder på stribe.
Ikke 2 hjemmesider er ens. Ikke 2 problemstillinger er ens; men disse forhold er universelle, lige meget om du sælger konsulentydelser, design, fysiske produkter, information, har en e-shop på din hjemmeside eller ej: Følger du ikke disse regler, så vil du kun få en lille brøkdel af den indtjening, som du kunne have fået.
”OK, så langt, så godt” tænker du. ”Men hvad er kvalitet?” "Hvad mener du?"
”Hvad skal der til?”
For at kunne svare på det, bliver vi først nødt til at grave lidt dybere...
|