|
Red din hjemmeside med et Sitemap
Hvad er et sitemap?
Et sitemap er en HTML side, der struktureret viser hierakiet over en hjemmeside med links til hver enkelt side.
Hvorfor bruge et sitemap?
Der kan være 2 grunde til at bruge et sitemap:
- Af hensyn til brugerne på din hjemmeside
- Af hensyn til søgemaskineoptimering
(Det er dette denne artikel handler om)
Brugernes behov for et sitemap |
|
Fortæller denne side dig ikke præcist det du leder efter?
Så vil jeg gratis hjælpe dig i 15 minutter med at finde det.
Ring på 47 17 32 64 (fra 8-16) eller send en e-mail til info@effektivmarkedsfoering.dk.
Venlig hilsen, Christian
Søgemaskineoptimering fra A til Z Sådan Optimerer du din Placering 58 Parameters Trin-For-Trin Guide Søgeoptimeringsrapporten
| Brugerne vil normalt bruge dit sitemap, når brugerne ikke kan overskue din hjemmeside og har en fornemmelse af, at indholdet de leder efter er på hjemmesiden eet eller andet sted.
Søgemaskinernes behov for et sitemap
Når vi taler søgemaskineoptimering, så kan et godt sitemap nogle gange rette op på en elendig programmeret hjemmesideløsning.
Sitemappet anvendes til at rette op på de barrierer, som programmørerne har opsat.
Disse barrierer er normalt navigation med JavaScript, formularer eller Flash.
Lange URLer (altså lange adresselinier) kan også gøre det umuligt for søgemaskinerne at indeksere indholdet på hjemmesiden.
Og kan indholdet ikke indekseres, så er det usynligt, set ud fra søgemaskinernes synspunkt.
Nogle gange kan en hjemmesiden også navigere med sessionvariable
Hvis det er tilfældet, så kan selv et sitemap ikke redde situationen.
En sessionvariabel kan du identificere på følgende måde:
- Link dig frem til en underside på din hjemmeside
- Kopier URL'en i adresselinien (Undersidens adresse)
- Luk ALLE Browservinduer (eks. Internet Explorerer)
- Åben en ny Browser
- Indsæt den kopierede URL i adresselinien
- Nu SKAL du lande på den samme side som du kopierede URLen fra og IKKE forsiden
Hvis du IKKE lander på samme side vil jeg anbefale dig straks at kontakte mig, for så har du SERIØST brug for hjælp.
Sådan kan du måske redde en dårligt programmeret hjemmeside med et sitemap
Det er rigtig surt at opgive en hjemmeside efter at have ofret tusinder af kroner på den for herefter at finde ud af, at søgemaskinerne aldrig kommer længere end til forsiden.
Et sitemap bør som udgangspunkt være dynamisk, dvs. at sitemappet automatisk afspejler hjemmesidens indhold efterhånden som du lægger ny information på hjemmesiden; men hvis programmørene i forvejen har haft svært ved at udvikle hjemmesiden, så den kan blive indekseret af søgemaskinerne, så taler meget for, at de også har svært ved at bygge et dynamisk sitemap.
Sådan du bygger dit eget sitemap
Åben din foretrukne HTML editor. Det kan f.eks. være FrontPage eller Dreamweaver.
Skriv navnene ind på alle dine hovedmenuer og formatter dem med H2 tags. Hver hovedmenu har herved underliggende sider, som er relateret rent emnemæssigt.
Så går du på din hjemmeside og ind på hver enkelt af de sider, som du ønsker skal indekseres af søgemaskinerne og kopierer adressen fra adresselinien.
Sæt hver linie ind under de tilhørende hovedmenu-punkter og tryk "Enter". Herved skaber HTML editoren selv det korrekte link inde i en <P> tag som er den bedste måde at formattere hvert link med.
Herefter ændrer du den synlige adresse til 1 - 3 vigtige søgeord, som netop er de søgeord, som du ønsker siden fundet på. Normalt vil det være de samme søgeord, som du anvender som overskrift på din side.
Når du har været alle sider igennem gemmer du HTML dokumentet på din lokale PC.
Vælg nu CTRL +A for at vælge alt og herefter CTRL + C for at kopiere hele dit sitemap.
Herefter opretter du en ny side på din hjemmeside og der, hvor du normalt skriver brødtekst sætter du nu dit sitemap ind med CTRL +V.
Når du har gemt den nye side er det eneste der mangler, at du fremstiller eet eneste link fra forsiden af din hjemmeside til dit sitemap med ordet "sitemap".
Så er du færdig. Nu har søgemaskinerne mulighed for at finde alle undersider på din hjemmeside fra dit sitemap.
Sitemappet er ikke dynamisk, så en gang imellem må du opdatere dit sitemap med de nyeste informationer.
Og det er SPECIELT vigtigt at slette linket fra dit sitemap, da Google ikke bryder sig om links, der ikke fører nogen steder hen.
Som jeg skrev, så kan dit manuelle sitemap måske redde din hjemmeside.
Det bedste ville være, at søgemaskinerne også kan finde sider via links imellem siderne; men det må vi leve med, hvis du ikke skal bruge uforholdsmæssig meget arbejde på at linke manuelt og fjerne linkene når du sletter sider igen.
Den perfekte løsning er, at søgemaskinerne ser din hjemmeside som en struktur af information med overordnede områder, som igen er delt ind i mindre områder - sitemappet er et godt skridt på vejen.
|